Lille verden, mange sprog:

Vi har ikke været mange få øjeblikke i USA før Oskar forundret spørger til hvorfor han skal lære engelsk når nu ingen omkring ham skal lære dansk … Som den overkompenserende forælder jer er, kaster jeg mig straks ud i en længere forklaring om universalsprog, landestørrelser og magt; men da spørgsmålstegnet i hans øjne blot vokser og vokser, giver jeg mig til sidst til takke med: ”for sådan er det bare – og engelsk er sådan et sjovt sprog at lære!” – umiddelbart virker denne forklaring og han sætter straks i gang med at lære små ord og sætninger …. Få dage senere vender heldet dog – Oskar kaster nu opgivende armene i luften og hævder at nu skal han i hvert fald være fyldt OTTE år før han gider lære engelsk; det er et kedeligt, dumt og svært sprog, og det er overhovedet ikke sjovt at lege med dem der kun taler engelsk … Jeg kan sagtens forstå ham (bortset fra at jeg synes det er verdens mest fantastiske sprog – efter dansk naturligvis) – i hans lille verden giver det ikke mening at det skal være så komplekst at kommunikere med nye kammerater!!! …

Uden at han har opdaget det er han dog alligevel begyndt at tage sproget til sig – f.eks. synges ”tommelfinger, tommelfinger” nu halvt på dansk og halvt på engelsk ☺